Økonomi- og regnskabsprofil til spændende rolle (fuldtid – mulighed for deltid)
Er du vores nye økonomihelt, der kan jonglere med tal og skabe orden i vores kunders administrative setups?
Vi er mighty admins, og vi leverer 360° virksomhedsadministration som en one-stop-shop-løsning for at gøre livet lettere for virksomheder ved at eliminere deres administrative hovedpiner. Nu søger vi en dygtig økonomi- og regnskabsprofil til at styrke vores hold. Som vores nye kollega vil du blive en integreret del af et tværfagligt team, men også blive en forlængelse af vores kunders administrative funktioner og få en gennemgående forståelse af deres virksomheder.
Om stillingen / de vigtigste opgaver
Som vores nye kollega bliver du en nøglespiller i vores mission om at sikre, at vores kunder har ro i maven, og derved kan fokusere på deres kerneforretning. Du vil:
- Få en selvstændig rolle med ansvar for bogføring, debitorstyring, kreditorstyring, bank, moms, afstemningspakker, rapporteringspakker m.m.
- Arbejde op til 2 dage om ugen hos kunder, resten af tiden på vores kontor i Indre København.
- Have direkte kundekontakt og -ansvar, og selv kunne løbe med de opgaver og leverancer, der kommer, med mulighed for faglig sparring fra dine kollegaer.
Hvem er du?
- Du sikrer fremdrift i opgaver, er nysgerrig og har en pragmatisk tilgang til forbedringer og problemløsning.
- Du arbejder struktureret og kan holde overblikket, når der kommer deadlines og opgaver ind fra siden.
- Har du erfaring med afstemningspakker og forberedelse af materiale til revision, er det et plus.
- Kan du begå dig i e-conomic, Corpay, Pleo og Flatpay, er det også en fordel.
- Du kan tale og forstå dansk flydende, og befinder dig i Danmark.
Vi tilbyder
- En unik mulighed for at blive en del af en spændende vækstrejse, hvor du får ansvar, indflydelse og nye indsigter fra dag 1.
- Et engageret team bestående af eksperter inden for forskellige felter.
- Mulighed for personlig og faglig udvikling og sparring.
- En rar arbejdsplads med fleksibilitet, plads til forskellighed og uden særlig dresscode.
- En sjov og engagerende arbejdsdag, hvor du vil udvikle dig inden for eget felt, men også lære om andre områder.
- Fokus på kvalitet og orden i vores leverancer – vi sælger ’orden i penalhuset’, og det er vigtigt, at du er grundig ift. dine leverancer.
Vi lægger stor vægt på at have en god kultur, hvor vi hjælper og forstår hinanden, og det er derfor også vigtigt for os at finde en profil, der værdsætter tværfaglig vidensdeling, men også kan snakke om den nyeste Netflix-serie over frokosten.
Vi går mere op i dit potentiale og personlighed end længden på dit CV. Så uanset om du er nyuddannet eller erfaren senior, hører vi gerne fra dig, hvis du er en haj til tal og elsker at skabe værdi for kunderne.
Sådan ansøger du
Send dit CV og en motiveret ansøgning via nedenstående Jobindex.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende dem til Mie Møller på mim@mightyadmins.com.
Vi afholder samtaler løbende, og opstart er hurtigst muligt. Vi ser frem til at høre fra dig!