Reel Ejer (UBO) Registrering og Opdatering

Reel Ejer (Ultimate Beneficial Owner eller UBO) er et udtryk, der bruges til at henvise til den eller de fysiske personer, der rent faktisk ejer eller kontrollerer en virksomhed gennem direkte eller indirekte ejerskab af en tilstrækkelig mængde aktier eller stemmerettigheder, hvilket typisk vil være 25 %, eller som på anden vis har kontrol over en virksomhed.

Reel Ejer i dansk lovgivning

I januar 2020 trådte nye regler om identifikation og dokumentation af Reel Ejer for danske selskaber i kraft som led i implementeringen af ​​5. hvidvaskdirektiv.

Det resulterede i en opdatering af selskabsloven, som nu indeholder et afsnit om Reelle Ejere. Loven siger nu, at;

“Kapitalselskabet skal indhente oplysninger om selskabets reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder”

Det er derudover også blevet et krav, at oplysningerne om Reelle Ejere skal registreres hos Erhvervsstyrelsen.

Den årlige undersøgelse om selskabets Reelle Ejere

Et afsnit i loven, der nogle gange glemmes, er afsnittet om den årlige Reel Ejer-undersøgelse.

Her fremgår det, at virksomheden er forpligtet til at kontrollere, om der er ændringer i de registrerede oplysninger om de Reelle Ejere. Og denne undersøgelse skal fremlægges på det møde, hvor det centrale ledelsesorgan godkender selskabets årsrapport.

Virksomheder er forpligtet til at foretage de nødvendige undersøgelser for at fastslå, hvem der rent faktisk ejer eller kontrollerer virksomheden. Virksomheden skal gøre alle rimelige forsøg på at identificere de reelle ejere.

Grundlæggende betyder dette, at virksomheden skal gøre alt, hvad der står i dens magt, for at identificere de Reelle Ejere, indtil eller medmindre det anses for urimeligt og uhensigtsmæssigt at foretage yderligere handlinger. Det anses ikke for urimeligt og uhensigtsmæssigt, hvis en UBO ikke ønsker at identificere sig som en UBO over for virksomheden, da virksomheden så skal indsamle oplysningerne på andre måder.

Undersøgelsen kan resultere i et af følgende scenarier:

1) Virksomheden har Reel(le) Ejer(e).
2) Virksomheden har ikke Reel(le) Ejer(e).
3) Virksomheden kan ikke identificere sine Reel(le) Ejer(e).

Virksomheden er forpligtet til at udtømme alle muligheder for at identificere virksomhedens Reelle Ejere, da det forudsættes, at der altid er identificerbare Reelle Ejere.

Hvis det ikke er muligt at indsamle oplysningerne, skal virksomheden dokumentere, hvordan de forsøgte at indsamle oplysningerne, og hvorfor de ikke kan gøre mere.

Reel Ejer-undersøgelse: How-to

Step 1 i at identificere  Reelle Ejere er at kortlægge ejerskabsstrukturen – direkte og indirekte.

I den forbindelse skal virksomheden identificere enhver Reel Ejer ved både ejerskab og kontrollerende rettigheder.

Dette vil for eksempel være at undersøge, om der er særlige forhold, der gør sig gældende. Dette kan være, om der er nogen:

Aktionæraftaler
Bestemmelser i vedtægterne
Brug af nomineringsordninger

Virksomheden skal opbevare hvert identifikationsforsøg – inklusiv dokumentation – i 5 år.

Step 2 er at afgøre, om nogen har kontrol over virksomheden gennem andre foranstaltninger.

Det kan være en person, der har særlige rettigheder anført i f.eks. ejeraftalen eller pantsætningsaftalen. Og denne person har måske ikke engang aktier eller stemmerettigheder. Følgende kan være andre foranstaltninger, der giver kontrol:

Ret til at vælge bestyrelsesmedlemmer
Ret til at godkende årsrapporter og udbytteordninger
Vetoret

Opbevaring af Reel Ejer-dokumentation og potentielle sanktioner

Virksomheden skal gemme hvert af de årlige Reel Ejer-identifikationsforsøg med tilhørende dokumentation i 5 år.

Der kan være ret alvorlige konsekvenser ved ikke at opfylde undersøgelseskravene, bl.a. sanktioner:

Hvis virksomheden ikke registrerer sine Reelle Ejere, kan virksomheden modtage bøder.
Hvis selskabet ikke opbevarer de foretagne undersøgelser, kan selskabet ende i tvangsopløsning.

mighty admins kan hjælpe dig med:
 Reel Ejer-undersøgelse og registrering.
 
Compliance-ydelser
Vedligeholdelse af lovpligtige registre mv.

Mighty Admins batman sign