Omnibuspakken 2025: Betydning for bæredygtighedsrapportering
- 4 minutter
- ESG
Hvad er omnibuspakken?
Omnibuspakken er et forslag fra EU-Kommissionen, der sigter mod at forenkle og strømline rapporteringskravene for bæredygtighed. Formålet er at reducere administrative byrder og styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne.
Forslaget påvirker både CSRD, CS3D og taksonomiforordningen.
Selve forslaget indeholder udskydelse af frister, og så en række foreslåede ændringer til selve direktivet.
Udskydelse af frister
Det foreslås, at der laves en ‘stop the clock’, så detaljerne for ændringsforslagene kan forhandles på plads uden det går ud over de virksomheder, der i mellemtiden skulle rapportere for regnskabsåret 2025 eller 2026. Hvis udskydelsen bliver vedtaget, skal disse virksomheder først rapportere første gang for regnskabsåret 2027 eller 2028. Udskydelsen regner man med at kunne vedtage inden sommeren 2025.
De børsnoterede virksomheder, der skal rapportere fra regnskabsåret 2024 skal fortsat rapportere ud fra nuværende CSRD-lovgivning – også selvom de måske ikke omfattes ud fra de foreslåede ændringer til direktivet. Altså er kravet om bæredygtighedsrapportering uændret indtil ændringerne er vedtaget.
Potentielle ændringer til CSRD
Nye størrelsesgrænser:
Det foreslås at CSRD fremover kun skal gælde for både børsnoterede og unoterede virksomheder, der har:
- Mere en 1000 ansatte, og
- Over 50 mio. EUR (391 kr.) i årlig omsætning eller 25 mio. EUR (196 mio. kr.) i balancesum.
Det kan altså betyde, at virksomheder, der har været omfattet fra 1. januar 2024 i løbet af de næste år ikke længere vil være omfattede.
ESRS:
Oplysningskravene og datapunkterne i ESRS (European Sustainability Reporting Standards) bæredygtighedsrapportering skal reduceres og forenkles for at give større klarhed.
VSME:
LSME-standarden (Listed SME) afskaffes på sin vis også, da børsnoterede SMVer ikke længere er omfattet.
VSME-standarden (Voluntary SME) , eller tidligere frivillige standarder, skal udstedes som forordning, der sætter nogle grænser for data og oplysninger, som store (omfattede) virksomheder kan bede SMVer om at udlevere. De virksomheder, der så er omfattet nuværende lovgivning, men ikke vil være omfattet efter ændringerne, kan i stedet rapportere efter VSME-standarden – og vil generelt kunne anvendes af alle virksomheder, der fremover ikke er omfattet selve CSRD.
Retningslinjer for eklæringsudbydere:
Der skal laves målrettede retningslinjer til erklæringsudbydere. Disse skal komme fra EU-kommissionen, og vil f.eks. vedkomme revisorer m.fl.
Sektorspecifikke standarder:
Planerne om at lave specifikke standarder for specifikke sektorer vil bortfalde i det nye forslag.
Opsummering:
Anvendelsesområdet for CSRD ændres, og færre virksomheder – særligt mindre – vil fremover være omfattet. Faktisk vil 80% af nu nuværende omfattede virksomheder i Europa falde ud af reguleringen – og omkring 2000 i Danmark vil blive fritaget. Under 500 virksomheder i Danmark vil fremover være omfattet kravene.
I gældende lovgivning skal store virksomheder og børsnoterede SMVer bæredygtighedsrapportere ud fra CSRD. Store virksomheder er her defineres ud fra om de opfylder 2/3 af følgende krav 2 år i træk:
- Mere end 250 ansatte
- Nettoomsætning på over 391 mio. kr.
- Balancesum på over 195 mio. kr.
Det skal som bekendt ændres til:
- Mere end 1000 ansatte, og
- Nettoomsætning på over 391 mio. kr. eller balancesum på over 195 mio. kr.
Hvorvidt virksomheden er børsnoteret eller ej bliver altså ligegyldigt.
Endeligt er det vigtigt at holde tidslinjen for øje, da det hhv. drejer sig om en udskydelse (stop the clock) for virksomhederne omfattet fra 2025 og 2026, men også om konkrete ændringer til hvem, der reelt set er omfattet CSRD-lovgivningen.
Potentielle ændringer til CS3D
Størrelsesgrænser, partnere og stakeholders:
Kravet her vil fortsat gælde for virksomheder med over 1000 ansatte og omsætning på over 450 mio. EUR (3.350 mio. kr.). Men scopet for due diligence pligten vil begrænses til som udgangspunkt kun at inkludere 1st tier (direkte samarbejdspartnere) medmindre der er plausible indikationer på negativ indvirkning længere ude.
Negative indvirkning i værdikæden skal forsøges forhindret via ‘contractual cascading’, altså at samarbejdspartnere forpligter sig til at opretholde virksomhedens code of conduct.
Der vil desuden komme en grænse for hvornår en stor virksomhed kan kræve at få udleveret information, der går udover de frivillige standarder, medmindre det er nødvendigt. Her foreslås det, at grænsen sættes ved om partnervirksomheden har færre end 500 medarbejdere.
Der er også i nuværende CS3D et krav om at ophæve kontrakter og forretningsforhold med samarbejdspartnere, hvis der identificeres en signifikant negativ påvirkning. Dette krav frafalder, men dog kan der fortsat være krav om at afstå fra at indgå nye eller udvidede aftaler med sådanne forretningspartnere.
Desuden vil begrebet ‘stakeholders’ blive skarpere defineret, og der vil komme klarere retningslinjer for hvornår en stakeholder er relevant.
Krav til due diligence og sanktioner:
Virksomhederne vil fremover skulle vurdere due diligence processen hvert 5. år, og ikke hvert år, som tidligere udmeldt.
Sanktionerne vil desuden blive mere proportionale og skal ikke være koblet på virksomhedens omsætning. Det fælles EU-regime for civilretligt ansvar fjernes også, og ligeledes gør særreguleringen af gruppesøgsmål.
Opsummering:
Der skal i det nye forslag være mere fokus på direkte forretningspartnere. Virksomheder skal fortsat kortlægge deres værdikæde og identificere direkte og indirekte risici, men en dybdegående analyse vil kun skulle laves på de direkte partnere medmindre der er begrundet mistanke om eventuel negativ indvirkning længere ude i værdikæden.
Overordnet set vil due diligence processen også blive forsimplet og mindre krævende.
Potentielle ændringer til Taksonomiforordningen
Ny størrelsesgrænse:
Taksonomiforordningen vil fremover skulle omfatte de virksomheder, der også er omfattet af CSRD med mere end 450 mio. EUR i omsætning.
Frivillig og delvis taksonomirapportering:
Frivillig taksonomirapportering vil fremover være muligt for virksomheder, der er omfattet CSRD, men har omsætning på under 450 mio. EUR. Det skal reducere antallet af virksomheder, der er forpligtet til at rapportere i henhold til EU-taksonomien, men kan i stedet rapportere efter forenklerede standarder.
Delvis taksonomirapportering vil gælde for de virksomheder, der rapporterer frivilligt. Her vil de få mulighed for at rapportere om fuld eller delvis overensstemmelse med EU-taksonomien. Derved får virksomhederne mulighed for mere fleksibelt at kunne rapportere på aktiviteter, der kun opfylder visse screeningskriterier og altså en delvis overensstemmelse. Det skal give en bedre overgang til bæredygtige aktiviteter.
Forenkling og mindre rapporteringsbyrde
Antallet af datapunkter skal reduceres med cirka 70%, hvilket vil gøre rapporteringsbyrden betydeligt mindre. Desuden fritages virksomhederne for at skulle vurdere eligibility og alignment for aktiviteter, der ikke er finansielt væsentlige – hvilket vil sige aktiviteter, der ikke overstiger 10% af virksomhedens samlede omsætning, kapitaludgifter eller aktiver.
Derudover ændres kravene til ‘Green Asset Ratio’ (GAR)-beregningen for banker. Fremover vil banker kunne udelukke eksponeringer over for virksomheder med færre end 1000 ansatte fra nævneren i deres Green Asset Ratio. På den måde afspejler GAR bedre grønne investeringer blandt de virksomheder, der rent faktisk er underlagt taksonomirapportering.
Endelig indhentes der feedback for at forenkle ‘DNSH’ (Do No Significant Harm).
Opsummering:
Taksonomiforordningen skal i højere grad harmonisere med CSRD og CS3D
