ESG-rapportering i Danmark
- 4 minute read
ESG Highlights 👉
På trods af ikke at være direkte forpligtet til at rapportere om ESG, vil små virksomheder sandsynligvis blive forpligtet til at rapportere på grund af en trickle-down-effekt i forsyningskæderne.
I modsætning til tidligere frivillige CSR-rapporter eller bæredygtighedsrapporter, skal ESG-rapporter godkendes af din revisor.
ESG-rapportering vil sandsynligvis spille en større rolle i værdiansættelsen i fremtiden – finansiel såvel som vurderingen af dit brand.
Væsentlighedsanalyse er afgørende, da betydningen af forskellige udfordringer varierer mellem brancher afhængigt af risici og muligheder i sektoren.
Hvad er EUs Corporate Sustainability Reporting Directive?
Den Europæiske Union har besluttet, at store virksomheder regelmæssigt skal rapportere om deres ikke-finansielle aktiviteters indvirkning og sociale- og miljømæssige risici. Dette vil hjælpe investorer, civilsamfundsorganisationer, forbrugere og andre interessenter med at evaluere specifikke virksomheders bæredygtighedspræstationer. CSRD er en del af European Green Deal.
Det er værd at bemærke, at ESG-rapporter, bæredygtighedsrapporter og CSR-rapporter ofte bruges synonymt, selvom de ikke er de samme.
Hvornår skal danske virksomheder rapportere på ESG?
I Danmark starter påkrævet ESG-rapportering fra 1. januar 2024. Og det er vigtigt at bemærke, at pågældende virksomheder kan blive nødt til at anmode mindre leverandører om at give indsigt i deres aktiviteter for gennemsigtighed.
Så selvom du ikke skal indberette nu, kan du blive mødt med krav fra din værdikæde.
Manglende opfyldelse af kravene straffes med bøder eller påbud. Og i værste tilfælde kan det ende med tvangsopløsning af virksomheden.
Deadlines for implementering af ESG-rapportering:
1. Januar 2024: Børsnoterede virksomheder (klasse D) med +500 ansatte.
1. January 2025: Offentligt børsnoterede (klasse D) og ikke-børsnoterede (klasse C) virksomheder med +250 ansatte.
1. Januar 2026: Små børsnoterede virksomheder med under 250 ansatte.
Det er også vigtigt at bemærke, at der gælder særlige krav for koncerner, der er beliggende uden for EU, men driver forretning inden for EU.
Desuden er virksomheder forpligtet til at rapportere om ESG i deres værdikæde, herunder leverandører, forretningsforbindelser og tjenester.
Hvornår betragtes et specifikt ESG-problem som væsentligt?
Væsentlighedsprincippet handler om, at du skal definere, hvilke sociale og miljømæssige spørgsmål, der betyder mest for din virksomhed og interessenter. Og nej, det betyder ikke, at du kan håndplukke de emner, der ligger dit hjerte nærmest eller kan virke “lettere” at arbejde med.
Et specifikt ESG-problem anses kun for væsentligt, hvis det har en væsentlig økonomisk indvirkning på virksomheden. I den forstand er væsentlige ESG-spørgsmål de styrings-, bæredygtigheds- eller samfundsmæssige faktorer, der kan påvirke den økonomiske tilstand eller driften af virksomhederne i din sektor.
3 gode grunde til at starte med ESG-rapportering i dag
Fremtidssikring af din virksomhed.
Kravene kommer på et tidspunkt. Så hvorfor ikke se dette som en “øverunde”, så du ved præcis, hvad du skal gøre, når du skal indberette – direkte eller indirekte?
Hos mighty admins anbefaler vi, at du går i gang med din ESG-rapportering med det samme, selvom du ikke er forpligtet til det. På den måde er du forberedt, hvis kunderne kommer og banker på og efterspørger data.
Et udgangspunkt for handling.
Greenwashing og cherry-picking af SDG’er har været et omdiskuteret emne i et stykke tid nu. Og selv for velmenende virksomheder er det svært at identificere, hvordan og hvor der skal forbedres.
Korrekt ESG-rapportering handler ikke kun om at vælge en kantine med økologiske fødevarer. Det handler om at dokumentere de problemstillinger, der er tæt forbundet med dine forretningsaktiviteter, og bruge det som grundlag for at indføre mere bæredygtige og ansvarlige initiativer.
Værdiansættelse og opfattelse.
Korrekt ESG-rapportering signalerer, at du er en ansvarlig og gennemsigtig virksomhed, der fokuserer på fremtidssikring. Og dette er ret attraktivt for de fleste interessenter! Så hvorfor ikke tænke på det som en langsigtet investering med mere holistiske fordele?
- Bliv afstemt ift. kundernes værdier for øget loyalitet.
- Bliv en god partner for større virksomheder, der skal anmode om ESG-data fra deres værdikæde.
- Send et signal til potentielle investorer om, at du er fremtidssikret og har din dokumentation på plads for en potentiel due diligence-proces.
- En mere positiv offentlig opfattelse af dig, da du viser gennemsigtighed og ansvarlighed.
Hos mighty admins kan vi assistere dig med:
GAP-analyse og dobbelt væsentlighedsanalyse ud fra ESRS-krav.
Definition, beregning og rapportering af scope 1-3 CO2-udledning.
Godkendelse af ESG-rapport.
Vejledning ift. ansøgning til SMV:Grøn og SMV:Grønne Kompetencer, som kan finansiere din ESG-rejse.
.. Og meget mere!