Ændring af Selskabslovens Regler om Kapitalejerlån

Regeringen har løbende fokus på at reducere og forenkle statsadministrative opgaver. I denne forbindelse har Erhvervsministeriet vurderet, at de selskabsretlige regler om kapitalejerlån kan ophæves uden at gå på kompromis med beskyttelsen af selskabets kreditorer. Ændringen træder i kraft den 1. januar 2025.

Hvilke regler ophæves?

De følgende bestemmelser i selskabsloven ophæves fra 1. januar 2025. Det betyder dog ikke, at kapitalejerlån nu er helt uregulerede – visse krav og regler gælder fortsat.

  • § 210: Et kapitalselskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere, ledelsen i selskabet, eller tilsvarende i moderselskab eller lignende, hvis følgende betingelser er opfyldt:
    1. Der skulle være tilstrækkelige frie reserver, og skal ydes på sædvanlige markedsvilkår.
    2. Beslutningen om lånet skal enten træffes på generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen. 
    3. Beslutningen om lånet kan først træffes efter aflæggelse af selskabets første årsrapport. 
  • § 211: Udlån til moderselskaber er tilladt.
  • § 212: Udlån som led i sædvanlige forretningsmæssige dispositioner er tilladt.
Derudover vil følgende paragraffer ændres, så de nu ikke henviser til de nu ophævede regler. 
  • § 215: Ulovlige lån skulle forrentes med en høj, fastsat rente og straks tilbagebetales.
  • § 367: Ledelsen kunne straffes for at yde ulovlige lån.

Hvad betyder det i praksis?

Fra 1. januar 2025 kan kapitalselskaber frit yde kapitalejerlån uden at skulle tage hensyn til de nu ophævede regler. Det vil sige, at lån i højere grad kan gives på de vilkår, som långiver og låntager aftaler.

Revisorer og Erhvervsstyrelsen skal heller ikke længere kontrollere, om de særlige betingelser for kapitalejerlån er opfyldt. Der vil dog fortsat være kontroller, der skal sikre at lånet optages korrekt i årsregnskabet, og at der er foretaget de nødvendige nedskrivninger. 

Desuden forbliver selskabslovens krav til selvfinansiering (§ 206) uændrede. Det betyder, at lån som udgangspunkt stadig ikke må bruges til at erhverve kapitalandele i selskabet eller dets moderselskab.

Krav og ansvar for kapitalejerlån fremover

Selvom reglerne om kapitalejerlån ophæves, har ledelsen fortsat ansvar for, at udlån sker forsvarligt og i selskabets interesse. Det indebærer blandt andet:

Forretningsmæssig vurdering: Ledelsen skal trods ophævelsen af reglerne stadig sikre, at lånet ikke bringer selskabets interesser, økonomiske situation eller kapitalberedskab i fare (§ 115-118). 

Princip om lighed mellem kapitalejere: Lån må ikke give visse kapitalejere særlige fordele på bekostning af andre kapitalejere eller kapitalselskabet (§ 127).

Strafferetligt ansvar: Manglende overholdelse kan medføre bøder. Som det står nu, vil lovændringen ikke lovliggøre ulovligt ydede kapitalejerlån fra før 1. januar 2025 – men i praksis bør strafansvaret bortfalde. Straffesager bør altså frafaldes, da handlingen nu er afkriminaliseret, og straffeloven har et udgangspunkt om, at en handling påkendes ved domstolene efter den seneste lov. 

Skattereglerne forbliver uændrede

Selvom selskabslovens regler for kapitalejerlån ændres, forbliver de skatteretlige regler de samme. Dette kan skabe forvirring, da skattelovgivningen stadig betragter kapitalejerlån som skattepligtige fra hævetidspunktet, hvis lånet ydes til en fysisk kapitalejer med bestemmende indflydelse.